Kunstgræsbane i Kulbanekvarteret

2018-08-08

Jeg forstår til fulde Rikken FC vrede og frustration, som de
giver udtryk for i Valbybladet den 26. marts 2018.

Det er en skandale, at der ikke blev penge til en
kunstgræsfodboldbane i Kulbanekvarteret, da budgetpartierne skulle fordele de
overskydende kroner fra sidste års budget.

Vi var mange politiker, som var med rundt i Kulbanekvarteret
da områdefornyelsen Kulbanekvarteret op til Kommunalvalget 2017 inviterede til
lokal vandring. Her gav alle politiker udtryk for, at etablering af en ny
kunstgræsbane var højeste prioritet (jeg gav selv som lokal kandidat for
Socialdemokratiet udtryk for, at vi skulle gå efter en 11 mands bane).

Vi har sjældent haft så mange lokale politiker fra Valby
valg i Borgerrepræsentationen, og så er det klart, at det medfører
forventninger til en prioritering af Valby! Det er så skammeligt, at når
politikerne så har mulighed for at levere, så vælger de at prioritere
anderledes.

Det hjælper ikke på skuffelsen, at flere af de lokale
politiker i samme avis giver udtryk for, at banen ikke er glemt. Husk nu jeres
valgløfter og få det fikset.

Mads S. B. Pedersen

Medlem af Socialdemokratiet i 8. kreds Valby