Kulturpas til folket
Der er ingen tvivl om, at en af de brancher som har været hårdest ramt er kulturbranchen. Det er næsten
umuligt at sige, hvornår man sidst var til en koncert, i teateret eller på museum. Med næste hele
Folketingets opbakning til en langsigtet åbningsplan for Danmark er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kan
hjælpe kulturen i Danmark.
Når vi åbner for mere og mere af vores samfund, er det vigtigt, at vi også indtænker tiltag, som kan
understøtte kulturlivet, og her vil et kulturpas være på sin plads. Hvor stort et beløb, og hvor lang tid det
skal vare, kan selvfølgelig diskuteres. Kulturpasset kunne løbe over et år og give den trængte branche en
hjælpende hånd.
Vi hungrer efter teatre, museer, biografer, biblioteker, spillestederne og alt det andet, der gør vores liv
rigere. Kulturen er det, som binder os sammen. Det er det, der flytter blikket fra mig til os. Uden den er vi
fattigere som folk. Vi støtter tanken om et kulturpas, fordi vi mener, at danskerne under den fysiske
isolation har savnet oplevelser og fællesskabet. Særligt er det gået ud over de unge. De har mistrives uden
deres venner, og et kulturpas vil tilskynde dem til at søge oplevelser sammen, der skaber åndelig robusthed
og livsvarig lykke. Det vil have den fordel at styrke de unges trivsel og hjælpe dem med at komme ind over
"den høje tærskel", som mange unge oplever, at der er i de store kulturinstitutioner, som fx Det kgl. Teater.
Et kulturpas vil åbne for mere kultur til alle og vil lægge sig fint i forlængelse af andre politiske tiltag for at
understøtte den samlede økonomi og specifikke brancher. Sidste år indførte vi gratis færgeoverfart i en
periode til danske små øer, og vi har et håndværkerfradrag, som skal holde hånden under byggebranchen
På samme måde er det nu vigtigt, at vi holder hånden under hele vores kultur og oplevelsesøkonomi, da
den ellers risikerer at lide uoprettelig skade. Det er ikke nok at have udvide boligjobordningen og dermed
give folk et skattefradrag. Mange har ikke en indkomst, der fradrages noget i. Derfor må vi tænke
anderledes.
Så hvis vi vil støtte kulturen, så er et kulturpas et kulturpolitisk initiativ, som vi ikke kan komme uden om.
Det vil betyde mere Botticelli end Bauhaus, som alle får gavn af, da endnu flere kan deltage i den offentlige
debat med den ballast som en kulturel dannelse giver. Det trænger vi til.
Mette Reissmann, Kandidat til Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet, tidligere
medlem af Folketinget
Mads S. B. Pedersen, kandidat til Region Hovedstaden for Socialdemokratiet